Sådan beregner du profit på CS2-skins: Gebyrer, spread og break-even

Et skin købt for 1.000 kr. og solgt for 1.200 kr. giver ikke nødvendigvis 200 kr. i profit. Købsomkostninger, salgsgebyrer, udbetaling og valutaveksling kan reducere resultatet betydeligt.

Den brugbare beregning sammenholder alt, hvad du betaler for at gennemføre købet, med det beløb, du faktisk modtager efter salget. Først derefter kan du sammenligne forskellige handler.

Alle tal i denne guide er illustrative. De beskriver ikke bestemte platformes priser. Resultaterne er før skat, eventuel moms og fællesomkostninger, medmindre andet er nævnt.

Trin 1: Beslut, hvad du måler

Skeln mellem fire tal:

• Omsætning: den samlede salgspris for gennemførte salg.
• Handelsresultat: nettoprovenu minus den samlede anskaffelsesomkostning.
• Urealiseret værdiforskel: et usolgt items vurderede nettoværdi minus dets anskaffelsesomkostning.
• Likviditet: penge, der faktisk er til rådighed, med adskillelse af bank, platform og bundne beløb.

De fire tal kan bevæge sig forskelligt. Du kan have høj omsætning og lav fortjeneste. Du kan have en positiv lagervurdering og næsten ingen penge til rådighed.

Vælg også betalingsformen. Steam oplyser, at Wallet-provenu ikke kan udbetales til banken. Et positivt Wallet-resultat skal derfor registreres særskilt fra et kontantresultat.

Trin 2: Find den fulde anskaffelsesomkostning

Brug følgende grundmodel:

Samlet anskaffelsesomkostning = itempris + købsgebyrer + relevante betalings- og vekselomkostninger.

Hvis banken allerede har trukket et samlet DKK-beløb inklusive valutaomkostningen, skal du ikke lægge den samme valutaomkostning oveni igen. Brug enten de enkelte komponenter eller den dokumenterede total.

Køber du flere items med én betaling, skal fælles købsomkostninger fordeles konsekvent. Du kan eksempelvis fordele efter hvert items andel af den samlede varepris. En vilkårlig fordeling kan få nogle handler til at se bedre ud på bekostning af andre.

Ved byttehandler skal begge sider værdiansættes på et sammenligneligt grundlag. Et item modtaget i bytte er ikke gratis, blot fordi ingen bankoverførsel fandt sted. Du har afleveret noget af værdi.

Trin 3: Beregn nettoprovenuet

En enkel model for et salg i samme valuta er:

Nettoprovenu = salgspris × (1 − salgsgebyr) − faste salgs- og udbetalingsomkostninger.

Formlen gælder, når procentgebyret beregnes af den angivne salgspris. Undersøg det præcise grundlag. Nogle tjenester lægger et købergebyr oveni, andre trækker et sælgergebyr fra, og nogle bruger flere gebyrled.

Hvis to procentgebyrer trækkes efter hinanden, skal deres rækkefølge med. Fem procent og derefter to procent giver en multiplikation med 0,95 × 0,98, ikke nødvendigvis et samlet fradrag på syv procent.

Minimumsgebyrer og afrunding betyder især noget ved små handler. Brug den konkrete bekræftelse som kontrol, når den er tilgængelig.

Trin 4: Et komplet eksempel i danske kroner

Antag denne handel:

Resultatet er 1.130 − 1.035 = 95 kr. De 200 kr. mellem de to varepriser er et bruttospænd, ikke den færdige profit.

Betaler du desuden for et abonnement, der bruges til mange handler, er de 95 kr. stadig før den relevante andel af fællesomkostningen. Vis gerne begge resultater: handelens direkte bidrag og periodens resultat efter fællesudgifter.

Trin 5: Forstå forskellen på ROI og margin

ROI måler resultat i forhold til den kapital, du brugte på anskaffelsen:

ROI = handelsresultat / samlet anskaffelsesomkostning × 100.

I eksemplet bliver det 95 / 1.035 × 100 = cirka 9,18 procent.

En margin, her defineret i forhold til salgsprisen, bliver:

Margin = handelsresultat / salgspris × 100.

Det giver 95 / 1.200 × 100 = cirka 7,92 procent.

Begge tal kan være rigtige samtidig. Skriv altid nævneren, når du sammenligner procenttal. Udtryk som “ti procent profit” er uklare, hvis det ikke fremgår, om de betyder prisstigning, ROI eller margin.

Trin 6: Find din break-even-pris

Break-even er den salgspris, hvor det direkte handelsresultat bliver nul.

Når du har ét procentuelt salgsgebyr og en fast afslutningsomkostning, kan du beregne:

Break-even-salgspris = (samlet anskaffelsesomkostning + fast afslutningsomkostning) / (1 − salgsgebyr).

Med tallene fra eksemplet:

(1.035 + 10) / 0,95 = 1.100 kr.

Et salg på 1.100 kr. giver 1.045 kr. efter procentgebyret og 1.035 kr. efter den faste omkostning. Du får dermed din anskaffelsesomkostning tilbage.

Break-even er ikke et bevis for, at markedet vil betale prisen. Den fortæller, hvad din handel kræver. Hvis sammenlignelige items kun kan sælges lavere, ændrer regnestykket ikke markedet.

Trin 7: Beregn den højeste købspris baglæns

Start med en realistisk forventet salgspris og arbejd tilbage. Hvis målet er 100 kr. i direkte handelsresultat, giver samme model:

Højeste samlede anskaffelsesomkostning = forventet salgspris × (1 − salgsgebyr) − faste afslutningsomkostninger − ønsket resultat.

Ved forventet salg på 1.200 kr. bliver grænsen:

1.200 × 0,95 − 10 − 100 = 1.030 kr.

Hvis købet desuden har 35 kr. i omkostninger ud over vareprisen, er den højeste varepris 995 kr. Forudsætningerne er stadig usikre: et lavere fremtidigt salg reducerer resultatet.

Brug derfor gerne tre salgsscenarier i stedet for ét. Beregn et forsigtigt, et centralt og et mere optimistisk udfald uden at tildele dem opdigtede sandsynligheder.

Trin 8: Tag valutaen med på begge sider

Antag, at du køber for 100 USD til en faktisk kurs på 6,80 DKK pr. USD og betaler 10 kr. i ekstra købsomkostning. Anskaffelsen er 690 kr.

Senere sælger du for 120 USD. Efter fem procent i illustrativt salgsgebyr er der 114 USD. Udbetalingskursen er nu 6,60, og den faste udbetalingsomkostning er 10 kr.

Nettoprovenuet bliver 114 × 6,60 − 10 = 742,40 kr. Resultatet er derfor 52,40 kr., ikke blot vareprisens stigning på 20 procent.

Kurserne er konstruerede eksempler. Brug den dokumenterede kurs på hver side af en virkelig handel. En udbetaling i samme udenlandske valuta kan også holdes som en særskilt valutabeholdning, indtil den veksles.

Trin 9: Lad ikke spread og ventetid forsvinde

Hvis bedste købstilbud er 900 kr., mens billigste salgsannonce er 1.000 kr., er det observerede spread 100 kr. Det er ikke en gratis gevinst. Du skal selv kunne købe og sælge til de forudsatte priser og betale omkostningerne.

Et salg til 1.000 kr. med fem procent i sælgergebyr giver 950 kr. før øvrige omkostninger. Køb til 900 kr. efterlader dermed højst 50 kr. i det forenklede eksempel.

Notér også antal dage fra køb til disponibelt provenu. Samme profit kan kræve meget forskellig kapitalbinding og arbejdsindsats. Gang ikke et kort forløbs afkast op til en lovet årsindtjening.

Skattestyrelsens regler er et separat lag. En nettolinje i et handelsark er ikke automatisk det beløb, der skal indberettes.

Ofte stillede spørgsmål

Er salgspris minus købspris nok?

Kun hvis der ingen andre relevante omkostninger er. Medtag betaling, gebyrer og valuta, og kontrollér at hver omkostning kun tælles én gang.

Skal jeg tælle en udbetaling som en ny indtægt?

En overførsel af allerede registreret salgsprovenu fra platform til bank er ikke et nyt salg. Registrér flytningen og eventuelle nye omkostninger.

Er ROI det samme som margin?

Nej. ROI bruger anskaffelsesomkostningen som nævner. Marginen i denne guide bruger salgsprisen. Angiv altid definitionen.

Hvorfor matcher mit regneark ikke platformens gebyr?

Kontrollér beregningsgrundlag, minimumsgebyr, afrunding og eventuelle flere gebyrled. “Køber betaler” og “du modtager” kan være forskellige tal.

Kan jeg beregne fremtidig profit præcist?

Du kan beregne et scenarie præcist ud fra antagelser. Den fremtidige salgspris, tid og gennemførelse er stadig usikre. Gem både forventning og faktisk resultat i din tradingjournal.